Nyt fra Nordens lille Kanaan

April 2026

Kære venner!
Inden vi kom til Norge i 2012, sang vi ofte dette lille vers sammen med vores søstre i Tyskland:

»Alt er forgængeligt, men du forbliver, og dem du skriver ind i livets bog.«

Gerhard Fritzsche skrev denne bekendelse i 1942, to år før han døde i en sovjetisk fangelejr. Da var han 33 år.
Hvis der er noget, vi har brug for i disse urolige tider, så er det denne dybe forankring i Jesus: Du er den, der var, er og bliver til evig tid, og jeg tilhører dig!



Siden 2015 har vi lært en række iranere at kende. Derfor er Iran på en måde blevet føjet til som en del af vores tjenesteområde her i Norge. Det betyder, at urolighederne der og den igangværende krig berører os dybt. Folket i Iran længes efter frihed og har fået nok af Islam. I de sidste 30 år er stadig flere kommet til Jesus og har fået et nyt liv i ham.



Et land, vi ikke hører så meget om, er Nigeria. Her er »den ekstreme vold mod kristne i de nordlige og centralt beliggende dele af landet ikke aftaget, men har bredt sig til nye områder. Islamistiske fulani-militser og terrorgrupper angriber landsbyer, kirker og præster, og flere tusinde bliver dræbt eller bortført hvert år.« (Åbne Døre)
ZENIT News skriver den 7. april i år: Fejringen af påsken, den største kristne højtid, blev endnu en gang overskygget af vold. En række angreb førte til, at mindst 26 mennesker mistede livet i flere regioner … De mest dramatiske begivenheder udspillede sig i landsbyen Ariko i delstaten Kaduna, hvor bevæbnede mænd stormede to kirker under påskegudstjenesterne søndag den 5. april.
Her i Europa er forfølgelsen af kristne ikke helt så åbenlys som i muslimske lande. Men vi ligger ikke langt bagefter. Lige før påske blev Päivi Räsänen og biskop Juhana Pohjola dømt af den finske højesteret. De hævdes at være skyldige i at have »gjort tilgænge-lige og holdt tilgængelige for offentligheden ytringer, der krænker homoseksuelle som gruppe på grundlag af deres seksuelle orientering«. Räsänen skrev en brochure i 2004, og retten dømte hende på følgende grundlag: »Efter at en forundersøgelse af sagen blev indledt i 2019, fortsatte Räsänen med at dele artiklen på sine egne hjemmesider og sociale medier i 2019 og 2020«.
Således fratages vi ytringsfriheden og retten til at mene, tro og kæmpe for vores grundlæggende værdier. 



Men midt i denne verden rager et kors op. For godt 2000 år siden stod det på en bakke i Jerusalem. Dette kors rager stadig op over al ondskab, synd og skam, og enhver, der i tro ser op til ham, der hang der, vil få sit navn skrevet i livets bog.



Det er forår. Solen varmer igen. To af os er netop vendt hjem fra et besøg hos søstrene i Tyskland. Det er godt at møde dem, vi har boet sammen med i så mange år, og dele erfaringer og liv. Herhjemme har vi blandt andet hugget og kløvet brænde – nu begynder forårsarbejdet ude! Alt i naturen lærer os noget om Guds væsen – det kommer jo fra ham!
»Når bonden pløjer til såning, bliver han så ved at vende og harve sin jord?… Hans Gud vejleder ham, hvordan man gør, og lærer ham det. Knuser man brødkorn? Nej, ingen fortsætter i det uendelige med at tærske det; man driver vognhjul og heste hen over det, men man knuser det ikke. Også dette kommer fra Hærskarers Herre, hans råd er underfulde, hans visdom stor.« (Es 28,24-29)
Gud er »høstens Herre«, siger Jesus, og han opfordrer os til at bede høstens Herre om at sende arbejdere ud for at høste hans afgrøde (se Matt 9,38). Gang på gang hører vi vidunderlige vidnesbyrd om Guds ind-griben i menneskers liv – både her hos os og i andre dele af verden. Fælles for dem alle er, at det radikale møde med Jesus forvandler liv og gør mørke til lys. Hvis det ikke var sådan, kunne vi fortvivle over alt, hvad der sker. Her er et af utallige vidnesbyrd fra Iran:

»Min familie har altid været hengivne muslimer. Da de opdagede, at jeg troede på Jesus, blev jeg fuldstændig afvist. For et halvt år siden stirrede min onkel på mig med et ondt blik og sagde: ›Jeg melder dig til det islamiske styre, fordi du vover at praktisere kristendom her i Iran.‹
Men efter massakrerne, der fandt sted for nogle uger siden, ringede denne samme onkel til mig. Hans stemme var anderledes. Vreden var væk. I stedet spurgte han mig stille: ›Kan du fortælle mig om din tro?‹ Så sagde han noget, som jeg aldrig havde forventet at høre: ›Fortæl mig mere om Jesus … jeg vil så gerne vide, hvem han er!‹« (Iran Alive Ministries)



Den Opstandne Jesus med sejersfanen i bønnehaven på Kanaan i Tyskland